søndag den 30. maj 2010

Harbour Bridge og Manly Beach

Dagen startede i solskin med en frisk løbetur rundt om Opera Huset, ind gennem botanisk have videre over gennem The Rocks og en tur over Sydney Harbour Bridge.

Et must når man besøger Sydney, er en tur op på Harbour Bridge. Efter grundig instruktion og omklædning, går turen op på denne imponerende stålkonstruktion, som på toppen måler 134 meter over havet. Udsigten er naturligvis fantastisk og historien om broen er ligeså imponerende. Et BridgeClimb varer mellem 2 og 3 timer afhængig af ruten op mod toppen.

Et andet "must see" i Sydney er en tur med en af de mange færger, som har udgangspunkt fra Circular Quay og giver et flot syn af byen fra vandsiden. Turen kan f.eks. gå til stranden ved Manly, hvor mange surfere udfordrer bølgerne. Her finder man også mange mindre butikker, cafeer og gadeunderholdere.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar